© 2017 - 2018    www.fiske.center
Vi er på Twitter
Godt grej skal der til. Men hvad koster det? 
Der er forretninger der fortrinsvis sælger grej og udstyr i den høje ende af prisskalaen. Andre har et udvalg der ligger i den lave ende. Der er også dem der kan levere til alle priser. Kig på budgettet. Hvor meget kan der bruges til fiskeriet. Hvor ofte kan og vil man fiske?
Grej og udstyr


Fisker man i gennemsnit 2 gange om måneden og spiser sin fangst kan man på madbudgettet spare ca. kr. 1.000,00 om året. Lægger man så en tusse mere fra til fiskeri er man godt igang med rimeligt grej.
fiske.center familien
Vores foretrukne leverandør af grej finder man i Næstved, Grej-Butikken.dk. Her er Glenn klar til at hjælpe med at finde det man skal bruge, og til en pris der ikke tømmer tegnebogen. Er det udstyr der skal bruges ikke på lager skaffes det i løbet af meget kort tid.
Vi har vurderet hvilken af de 5 forretninger i Næstved, der til vores brug, giver den bedste service, rådgivning og pris. 
Bedste forretning er: Grej-Butikken i Sct. Jørgens Park. Ud over salg har forretningen også udlejning af grej og båd på trailer.

Vi har grej der er så gammelt at det hører hjemme på et museum. Godt gammelt kvalitetsgrej der stadig er funktionsdygtigt og i brug.
Hvis man er til mere end fikeri fra kysten eller molerne på de havne der tillader det er en god båd det næste der skal købes.
Start med at leje en båd, en god og sikker kvalitetsbåd. Er det ikke den type man synes om, så prøv en anden. Grej-Butikken udlejer en Sandström 420 med trailer og påhængsmotor. En god størrelse til kystnært fiskeri. Et sæt der som nyt koster knap kr. 50.000,-  Som brugt kan man være heldig at købe det til kr. 25.000,-    Ønsker man at prøve i andre størrelser kan man på Spodsbjerg Havn, hos Ibi Bootsverleih leje et meget bredt udvalg af småbåde.
Andre sider



Har du ikke fisket før? 
Lån grej af en kammerat du skal på tur med, eller lej lidt grej. Er fiskeriet ikke noget for dig har du ikke noget grej liggende til at fylde op i garage eller andre steder. Køber du en startpakke i et varehus skal du påregne at det ikke er den bedste kvalitet de sælger for et par hundrede kroner. Men en enkelt sæson kan det vel holde til. 
Bliver du grebet af de gode ture man som fritidsfisker får, er der ingen vej uden om. Hen til en velrenomeret grejhandler. Fortæl hvor du fisker og hvilke fisk du går efter. Hvor mange penge du kan købe for. En seriøs forhandler hjælper dig med at finde frem til det udstyr du skal have inden for dit budget. Grej der kan holde til at blive brugt i flere år.
Er budgettet brugt op på grej, så vent med at købe det lækre tøj der er idéelt til fisketure. Ganske almindeligt gammelt arbejdstøj kan sagtens gå. 
Fiske med gode kammerater?
Der er mange gode lokale foreninger for fritidsfiskere. Nogle har egne joller man kan leje billigt. Andre faciliteter kan være strækninger ved sø og å som er indlejet af foreningen. 
Team fiske.center vil stifte en ny forening for Fuglebjerg-Sandved og nærmeste omegn. En forening alle har råd til at deltage i. Uden foreningsbåde og private fiskevande. Med et lavt kontingent. 
Vi kan samles på dage hvor vi f. eks. reparerer grej. Afholder kurser i røgning af fangsterne.
Lyder det interessant, gå til menuen og vælg ny fiskeklub eller klik HER.
Vi håber den stiftende generalforsamling kan finde sted inden sæsonen for alvor bliver skudt igang.